Udvalgte eksempler på kursustemaer 

Hvordan forstår vi krænkende adfærd, vold og konflikter?

At få en fælles forståelsesramme en vigtig basis, når man i grupper skal tale om krænkende adfærd, vold og konflikter. Vi tager afsæt i Arbejdstilsynets og Center for Konfliktløsnings definitioner og lægger op til dialog. Vi arbejder med udvidelse af forståelsesrammerne og tager afsæt i konflikter som et vilkår, der kan give grundlag for konstruktiv faglig sparring og personlig læring. Konflikter er kommet for at blive, de er ikke et problem. Konflikter udgør livsvilkår og udviklingssteder, der styrker og modner os, hvis vi griber dem rigtigt an. Vores fokus er ikke at fjerne konflikterne, men at minimere risikoen for at de eskalerer, at håndtere dem hensigtsmæssigt både før, under og efter at de opstår.

Udadreagerende adfærd, forståelse og årsager

Vi går bagom den udadreagerende adfærd. "Mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan". Der er altid bagvedliggende årsager til, at mennesker anvender udadreagerende adfærd. Vores udgangspunkt er at fokusere på årsagerne, at komme bagom og at skabe nye rammer, så der blive andre handlemuligheder. Det kræver empati, forståelse og parathed til at bryde vante tankemønstre.

Mødets kontekst

Vi arbejder med en model for den ramme/kontekst, der ligger "omkring" mødet mellem borgeren og medarbejderen for at skabe et fælles perspektiv på de ydre faktorer, der har indflydelse på mødet med det andet menneske. Der arbejdes med denne model i forhold til egen arbejdsplads. Målet er at skabe opmærksomhed på alle de forskellige mulige faktorer, der kan have indflydelse på en konflikt, og som vi sammen kan ændre på, når vi vil skabe en konflikthåndterende kultur.

Overskrifterne i modellen er:

• Opgavens indhold, krav og forventninger
• Redskaber/færdigheder, hvordan er vi rustet til opgaven?
• Voldspolitik/procedurer/registreringer, hvad har vi brug for, og hvordan gør vi det levende, vedkommende og brugbart?
• Arbejdets organisering og målsætninger for opgaven
• Det fysiske miljø
• Arbejdspladskulturen

 

Nærvær og bevidsthed i det professionelle møde

At kunne lytte, udstråle ro og være NU!
 Nærvær i mødet og kontakten med jeres egen kerne, ser vi som en forudsætning for det professionelle møde med andre mennesker. Vi arbejder med kontaktøvelser, der er brugbare i hverdagen, når man skal have sig selv med på job. Kontakten er jeres vigtigste redskab i arbejdet med mennesker, og det kræver selvansvar og vågenhed at stoppe op og huske dette. Vi kan med hovedet lære en masse strategier, men hvad hjælper det, hvis kroppen og følelserne gør noget helt andet i en presset situation? I sådanne situationer orienterer de fleste mennesker sig mod tanker og mentale strategier, og det er nemt at komme til at overhører kroppens signaler og budskaber. Kontakten med kroppen leder os ind i nuet og hermed ind til det, der faktisk ER. Denne tilsyneladende simple tilgang har igen og igen vist sig yderst effektiv i det konfliktforebyggende arbejde.

Kriseteori og psykisk førstehjælp

Arbejdet med mennesker giver dyb mening for os, ellers havde vi ikke valgt det. Det giver samtidig en række faglige og personlige udfordringer at være medarbejder i dette felt.
For at være godt rustet til dette, skal man have en grundlæggende viden om kriseteori. Hvad vil det sige at være i chok? Hvordan reagerer vi, og hvad kan vi forvente af efter-reaktioner på en voldsom hændelse? Hvad er normalt? Hvordan hjælper vi hinanden som kolleger? Hvad er debriefing og psykisk første hjælp? Vi øver i små grupper "at være der for hinanden som kollega i en svær situation". Vi anvender relevant case materiale fra jeres egen hverdag.

Pårørendesamarbejdet

I det gode pårørendesamarbejde ligger der en enorm ressource, som hvis den ses og inddrages, ofte giver anledning til et frugtbart samarbejde til glæde for borgeren. Nogle pårørende befinder sig i kortere eller længere tid i en sorg/krisetilstand. Det kan f.eks. være efter tabet af en ægtefælle, som nu er kommet på ældrecenter, det kan være tabet af et barn eller en forælder, som bliver mere og mere hjerneskadet eller dement. At være i et sådant kriseforløb er særligt sårbart, og vi kommer som mennesker ofte til at reagere mere følelsesmæssigt og tænke mere sort/hvidt, end vi ellers gør. Vi arbejder her med, at man som medarbejder bliver rustet til at se signalerne på dette, og lærer at tackle det hensigtsmæssigt. Igen er det helt afgørende at se bagom situationen, at kunne møde de pårørende kontaktfuldt og med forståelse, ud fra de forudsætninger, som er til stede. Det handler om hele tiden at finde tilbage i balancen i egen krop, og bevarer empati og professionalisme i forhold til sin arbejdsopgave.

Placering, grænser og nærhedszoner

Hvordan placerer vi os mest hensigtsmæssigt, mindst provokerende og mest befordrende for et kontaktfuldt møde? Hvordan påvirker vi hinanden rent kropsligt i mødet, hvilke reaktioner mærker vi selv, og hvad skal vi vide, når vi overskrider et andets menneskes og egne nærhedszoner og grænser i mødet. Vi arbejder med kropssprog, kropslig fremtoning og kropslige reaktioner. Denne viden overføres til de daglige arbejdsopgaver, og hvordan vi mest hensigtsmæssigt møder en konkret beboer i eksempelvis en plejesituation, under en forflytning eller i en kravsituation

Se også Fysisk konflikthåndtering

 

Kommunikation, samarbejde og ansvar

Alt er kommunikation! Det vi siger, det vi ikke siger, det vi gør, og det vi ikke gør.
I en konfliktsituation skal vi være ekstra bevidste om, hvad vi kommunikerer. De budskaber, vi sender, har altid to dele: Det vi siger, og måden vi siger det på. Vores måde at bruge sproget på kan virke optrappende eller nedtrappende i en konfliktsituation. Vi vil øge bevidstheden på hvad vi faktisk siger og gør, og herved inddrage denne bevidstgørelse i det kollegiale samarbejde. Vi har alle brug for spejling og sparring for løbende at lære og udvikle os. Vi vil arbejde med den enkeltes rolle, og med hvordan man fremmer det gode samarbejde og tager professionelt ansvar. Både som arbejdsgruppe og i det individuelle arbejde.

Forståelsen af beboerens stress og kaos i en optrappende situation

Vi arbejder med forståelsen af beboerens stressniveau i hverdagen, ud fra hvad der kan påvirke den enkeltes stressniveau. Vi arbejder med grundlæggende og situationsbestemte stressfaktorer. Målet er at dele viden omkring beboerne og iværksætte tiltag, så det grundlæggende stressniveau hos den enkelte minimeres mest muligt. Det skaber grundlag for at mindske konfliktniveauet. Der arbejdes videre med, hvordan personalet i en konfliktfyldt situation skal have fokus på at minimere stressniveauet hos både sig selv og beboeren. Vi arbejder med forståelsen af affektsmitte og affektforøgelse, og hvordan vi tidligt i konflikten skal agere, være i og med konflikten, for at undgå at denne eskalerer. Fokus på at aflæse beboerens og egne signaler. At dele viden og skabe fælles indsats er grundlæggende i dette arbejde, som udmønter sig i konkrete stresshåndteringsstrategier og konflikthåndteringsstrategier for den enkelte beboer.

Hensigter, handlinger og værdier

Uanset hvem vi er, eller hvem vi møder, bygger vores handlinger på vores egne normer og værdier. Det er ikke altid, at vi forstår andres værdier eller deler dem. Derfor kan det være vanskeligt at forstå eller acceptere, hvorfor andre handler(,) som de gør. Ved at være opmærksom på vores egne normer og værdier(,) og ved at skelne mellem vores egne værdier og andres, kan vi undgå misforståelser og bevare vores professionalisme. Misforståelser opstår eksempelvis ved sammenstød mellem forskellige vaner, kulturer, generationer, sociale baggrunde mm.

Det videre arbejde i organisationen

Det er helt afgørende for os, at den opnåede viden og de opnåede færdigheder bliver en integreret del af jeres fremtidige kultur, og at kursets udbytte implementeres i praksis. Derfor arbejdes der med, hvordan arbejdspladsen kan fastholde viden og fortsat udvikle arbejdspladskulturen efter kursets afslutning. Det kræver fokus på hvilke fornødne organisatoriske tiltag, der skal gennemføres, og hvilke tiltag og handlinger I hver især og fælles må tage ansvar for.

Af organisatoriske tiltag kan der arbejdes med voldspolitik, handleplaner og registreringer af voldsomme episoder koblet med både arbejdsmiljømæssige og faglige tiltag. Andre mulige emner kan være magtanvendelser og den faglige strategi på området samt konkrete strategier, når personalet udsættes for voldsom udadreagerende adfærd.

Arbejdsmiljøet og den faglige tilgang til opgaveløsningen skal forenes, og det kræver en fælles faglig indsats, hvor ledere og medarbejdere arbejder sammen som team, for at sikre arbejdspladsens trivsel, og borgernes tarv bedst muligt.